Interviewet blev foretaget af vores projektleder Thomas Fedder på Lundbyescentret i Vejgaard, Aalborg, sammen med centerets leder Christina Viffert (til venstre i videoen) og Social og Sundhedsassistent Charlotte Allerelli Pedersen (til højre i videoen).
Transskription af interview:
Thomas Fedder
Hvad var jeres første indtryk, da Besser dukkede op?
Christina, Leder på Lundbyescentret
Jeg blev overrasket over, hvor glade og positive beboerne er. De synes, det er nemt, de synes, det er sjovt, og det er noget, alle kan være med på uanset hvilke kognitive udfordringer, man har.
Charlotte, Social og Sundhedsassistent på Lundbyescentret
Også bare se, hvordan beboerne de blev præsenteret for, hvor glade de blev, og sige, det er vi med på, det her. Fordi jeg har også gået til sport, eller dyrket sport, med det og det. Det synes de virkelig, det er godt.
Christina, Leder på Lundbyescentret
Og de siger jo også i dag, skal vi ikke have noget Olle-OL? Skal vi ikke have noget motion? Og hvem kommer først?
Thomas Fedder
Så det er blevet sådan lidt en integreret del af deres sprog. Nu kender de begrebet Olle-OL.
Charlotte, Social og Sundhedsassistent på Lundbyescentret
Jamen, det gjorde de nu den anden dag, som jeg sagde, at nu er der godt vejr. Jamen, det er vejr til at bevæge sig, skal vi ikke finde Olle-OL frem?
Thomas Fedder
Fedt, fedt. Hvor tit bruger I det? Sådan, hvad tænker du?
Christina, Leder på Lundbyescentret
Det er meget forskelligt. Altså, fordi det er jo et program, der ikke tager så lang tid, så du kan jo hurtigt lige finde det frem. Og du kan også planlægge det sådan fast, du har en gang om ugen. Men det er noget, hvor beboerne lige så snart siger, at de har lyst til at lave et eller andet – fint! det tager vi det lige. Og det er noget, hvor jeg tænker, at eleverne hurtigt kan sætte det på, fordi du skal jo bare trykke på en knap og trykke start. Og så kommer Svend Gehrs stemme, og så sidder han og fortæller, hvad du skal gøre. Så der er jo ikke noget, de skal forberede på den måde, andet end at samle beboerne.
Charlotte, Social og Sundhedsassistent på Lundbyescentret
Og det gør heller ikke noget, at selvom man siger, at hver tirsdag har vi gymnastik inde i salen f.eks. eller i en af grupperne, hvor man samler beboere fra forskellige grupper. Så siger de, at det er hver tirsdag. Har man nu lyst til en lørdag eller en søndag eller en anden dag i ugen, der er til det, så find CD’en her frem, og så lige CD-afspilleren, og så bare gå i gang.
Thomas Fedder:
Er der mange, der kigger på den der store manual? Bruger du den?
Charlotte, Social og Sundhedsassistent på Lundbyescentret
Den har jeg stående ved siden af mig på et bord. Og så starter vi med at synge nationalsangen så mange af dem kan se, hvad der står der på. Og der er faktisk også nogen, der er begyndt sådan at genkende den der introsang der, og begynde så småt at synge med, fordi de kan læse teksten.
Thomas Fedder:
Hvad er det nye eller hvad er det gode ved det her?
Christina, Leder på Lundbyescentret
Det vigtigste for mig er, at beboerne får brugt deres muskler og kommer i bevægelser, og de synes, det er sjovt. Og det er noget, der er nemt og tilgængeligt.
Charlotte, Social og Sundhedsassistent på Lundbyescentret
Og det er noget, at de er sammen med deres venner, eller hvad skal man sige, de andre beboere, så at det er ligesom at man har et fællesskab hvor man høre de siger “kommer du også ned for at være med i eftermiddag?”